Oversvømmelser er et tilbagevendende problem i området langs Bäveån i det centrale Uddevalla. Siden december har man derfor anvendt Infracontrol Online for at gøre indbyggere opmærksomme på risiko for oversvømning. Det betyder, at man får tid til at forberede sig på at reducere skader, for eksempel ved at flytte sin bil fra følsomme områder. Servicen er gratis og det eneste, man skal gøre for at få information via SMS, er at besøge kommunens hjemmeside og tilmelde sig et abonnement.
Susanne Snare, Kundeservicechef hos Uddevalla Kommune, siger at oversvømmelser med hurtige forløb som nu senest under stormen Egon ofte forårsager unødvendige skader, fordi folk ikke har tid til at forberede sig:
– Meddelelsesservicen giver oplysning om et højt vandstandsniveau i Bäveån, og formålet med det er dels at give et bedre indtryk af den aktuelle situation og være i stand til hurtigt at få informationen ud, når der er en overhængende risiko for oversvømmelse. Informationen er til for at gøre indbyggere og virksomheder opmærksomme på de foreliggende omstændigheder, som gør det nødvendigt at gribe ind for at undgå skader.
Komplet pakke gør det nemt og hurtigt
For at gøre det nemt og hurtigt at få kontrol over vandstand, har Infracontrol udviklet en komplet pakke, der består af en niveauføler samt en måleenhed og et GPRS-modem monteret i et rustfrit skab til montering på f.eks. en bro eller ved en viadukt. Når strømmen tændes, tilsluttes målestationen automatisk til Infracontrol Online og konfiguration af dets funktioner sker via GPRS.
– Med denne form for enkelt udstyr, som tilsluttes vores cloud-service, får man en vældig robust og pålidelig drift, siger Mattias Ström som er udviklingschef på Infracontrol.
Målestationerne leverer måledata kontinuerligt til Infracontrol Online, som ud fra foruddefinerede parametre og meddelelsesskabeloner, opretter og udsender advarselsmeddelelser til dem, der har tilmeldt sig som abonnent på dette.
– Det er en stor fordel, at vi kan nå ud med vigtig information på den her enkle og hurtige måde, siger Susanne Snare fra Uddevalla Kommune.
Værdifuldt beslutningsgrundlag
Informationen fra de målestationer, som tisluttes servicen logges løbende og giver værdifuld information om, hvordan vandstandsniveauerne varierer over tid og i forskellige situationer. Ved at tilføje målestationer for f.eks. vind eller nedbør, eller vejrprognoser, er det muligt at få endnu bedre data og lave en mere grundig analyse. Det kan give grundlag for foranstaltninger til at forebygge oversvømmelser, eller i det mindste reducere skader forårsaget af dem.
Problemer kan opdages i tide
Da Infracontrol Online kan håndtere fejlindberetninger og driftsovervågning af teknisk udstyr, kan man opdage problemer, som ellers kunne forårsage skader ved oversvømmelser, eller, hvis de behandles i tide, skulle kunne forhindre at de opstår.
– Infracontrol Online er en cloud-service, der giver fuld kontrol over samfundets infrastruktur, siger Jonas Bratt. Det handler dels om at modtage og håndtere fejlindberetninger fra borgere, dels om at overvåge teknisk udstyr, så man kan stole på at det virkeligt fungerer som det skal.
Han siger, at i denne sammenhæng er det ekstra vigtigt, at man får information om tilstoppede afløb eller ødelagte pumper i tide, så det kan blive rettet inden det er for sent.
Ladda hem PDF