Infracontrol i dag

Infracontrol er en uafhængig systemintegrator, der er specialiseret i IT-løsninger til samfundets infrastruktur. Vi hjælper med at skabe et samfund, som fungerer bedre gennem IT-løsninger, der er mere brugervenlige, nyttige og intelligente.

Gennem vores særlige fokus på anvendelighed sikrer vi, at teknologien udnyttes til at hjælpe mennesker og ikke omvendt. Vores systemløsninger bidrager til en mere intelligent infrastruktur, som resulterer i øget sikkerhed, mindre miljøpåvirkning, forbedret arbejdsmiljø og en bedre udnyttelse af samfundets investeringer.

Infracontrol har omkring 30 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 60 millioner svenske kroner. Vores hovedkontor ligger i Mölndal (Sverige), og vi har lokale kontorer i Stockholm, Lissabon, Madrid og Ballerup. Vores kunder består af offentlige virksomheder med ansvar for samfundets infrastruktur.

Vores fremtid

Vi vil alle gerne have, at hverdagen skal køre så nemt og gnidningsløst som muligt. Hvorfor skulle samfundet ellers gøre brug af teknologiske hjælpemidler såsom computere, mobiltelefoner og andre teknologier?

Men vi oplever ofte, at alle disse smarte løsninger komplicerer tingene mere, end de forenkler dem. Vores mål er at ændre dette. I fremtiden vil alt blive meget mere simpelt. Slut dig til os.

60

MSEK / ÅR

150+

AKTIVE KUNDER

30

MEDARBEJDERE

Kvalitet og miljø

Vores egenudviklede og velafprøvede projektmodel hjælper os med at implementere projekter så enkelt og effektivt som muligt, og altid med fokus på brugerne. Vi udviklede denne model, fordi vi oplevede, at teknologien alt for ofte tager overhånd på bekostning af brugerne og de fordele, de rent faktisk søger at opnå.

Projektmodellen betyder, at man drager fordel af den ekspertise og kundskab, som brugerne har, og integrerer dette i de løsninger og funktioner, som efterfølgende skal anvendes. Det er også en god måde at sikre fordelene ved investeringer i nye supportsystemer, da modellen opfordrer til engagement, og systemerne får brugernes støtte lige fra starten.

Kvalitetspolitik

Infracontrol søger at opretholde et konstant højt kvalitetsniveau i alle dele af virksomheden ved at:

  • forstå vores kunders virksomhed, behov og krav gennem en holistisk tilgang
  • tilpasse services til kundens individuelle behov, krav og forventninger
  • sikre, at vores medarbejdere er kompetente og klar over betydningen af deres indsats i forhold til at opnå krav til den samlede præstation og kvalitet
  • forbedre vores processer hele tiden for at sikre, at fastlagte mål kan opnås
  • støtte medarbejdere i kompetenceudvikling og med effektive hjælpemidler i form af metoder, værktøjer og supportsystemer
  • opføre os ærligt og professionelt i enhver sammenhæng
  • udføre alle aktiviteter i overensstemmelse med virksomhedens brand-platform
  • skabe de forudsætninger, der er nødvendige for at opnå den rette kvalitet; følge op på de samlede resultater og gradvist udvikle aktiviteter og ressourcer.

Miljøpolitik

Vi bruger vores ekspertise og aktive engagement til at designe vores aktiviteter, så den miljømæssige påvirkning konstant reduceres. Dette opnår vi ved:

  • aktivt at opmuntre og motivere vores medarbejdere til at tænke miljøvenligt
  • at overholde miljølovgivningen og opfylde myndighedernes krav
  • at søge at opnå den lavest mulige miljøpåvirkning i virksomheden. Dette indebærer blandt andet koordinering af rejser og arbejde for at reducere mængden af forbrugsartikler
  • at inddrage miljømæssige aspekter i vores opgaver som et af de krav, der stilles til udstyr, valg af materialer og funktioner samt at foreslå tekniske løsninger, som bidrager til at reducere energiforbrug
  • at etablere miljøplaner for hvert projekt
  • at prioritere udvikling og salg af løsninger, der bidrager til at reducere negative miljøpåvirkninger.

Årets vækstvirksomhed

Infracontrol blev udnævnt til Årets vækstvirksomhed 2013 af organisationen Business Region Göteborg, der er ansvarlig for erhvervsudviklingen i Gøteborg og 13 andre kommuner i regionen.

Infracontrol var én af tre nominerede virksomheder, der blev udvalgt blandt mere end 500 små og mellemstore virksomheder, som deltog i vækstprogrammet Expedition Forward.

Juryens begrundelse for prisen:
Denne virksomhed har opnået en fantastisk udvikling gennem en målbevidst indsats lige fra begyndelsen. Med en tydelig og inspirerende vision og en velfunderet brand-platform har virksomheden kunnet fokusere på det, som er vigtigt. Dette kombineret med et tydeligt lederskab har resulteret i udviklingen af en virksomhedskultur, hvor medarbejderne har det sjovt på arbejdet; de trives på jobbet og bliver. Årets vækstvirksomhed 2013 er helt sikkert et stabilt grundlag at fortsætte virksomhedens succes på.

Vores historie

I 1993 fik vi en god idé – hvorfor ikke forbinde alle de tekniske installationer i vores infrastruktur på en eller anden måde for at få bedre overblik og kontrol over de funktioner, der er så vigtige for vores samfund? I stedet for dyre specialudviklede overvågnings- og kontrolløsninger kunne vi bruge moderne, pålidelig teknologi fra industrien. Som sagt så gjort.

Idéen blev til Infracontrol. Her kan du læse mere om vores første store projekter, som blev starten på arbejdet med at skabe en mere intelligent infrastruktur.

Gnistängstunnelen, det svenske vejdirektorat, region vest, 1993

Infracontrol udskifter det gamle kontroludstyr fra 1960’erne med nye, programmerbare styresystemer. Resultatet er blandt andet forbedret luftkvalitet og sikkerhed i tunnelen. Samtidig indføres den første generelle platform for fjernstyring og overvågning hos det svenske vejdirektorat i Gøteborg.

Platformen er siden blevet udviklet og udvidet og er nu en af de vigtigste dele af det svenske vejdirektorats trafikinformationscenter, TIC. Centret styrer ikke blot alle tunnelerne i Gøteborg, men også trafikinformationsskilte, overvågningskameraer, variable hastighedsskilte, pumpestationer m.m.

Göta älv-broen, Gøteborgs trafikkontor, 1994

I samarbejde med Gatubolaget installerer Infracontrol et nyt computerbaseret styresystem med en grafisk brugerflade. Håndtering af bomme og signaler, styring af klapbro og registrering af passerende fartøjer kan nu gøres på en nemmere måde.
Løsningen er unik og er nu designstandard for den måde, fjernstyringssystemer til broer bliver udformet.
Siden da har systemet fået nogle mindre opgraderinger og tilføjelser, men er stadig et godt eksempel på Infracontrols evne til at skabe fremtidssikre løsninger.

Fjernovervågning af Hammarkullen Station, Gøteborgs trafikkontor, 1994

Da der bliver taget beslutning om at fjernovervåge Hammarkullen Station, står trafikkontoret over for en udfordring: Hvordan kan alle de forskellige tekniske systemer samles og styres sikkert fra ét enkelt sted? Infracontrol analyserer brugerkravene og laver en løsning. Et industrielt styre- og overvågningssystem bliver introduceret, der gør det muligt at håndtere alle stationens funktioner på en sikker og overskuelig måde ved hjælp af overvågningskameraer, telefoner, alarmer og styresystemer.

Løsningen er stadig i drift i dag, om end med en række opgraderinger i løbet af de 20 år, der er gået.

.

Rejseinformation, Gøteborgs trafikkontor, 1996

Gøteborgs trafikkontor har allerede i 1996 et system, der viser afgangstider på elektroniske skilte ved en række stoppesteder. Trafikkontoret ville gerne udvide systemet for at kunne give den samme informationsservice over hele byen. Infracontrol får til opgave at skabe en generel platform, som også kan fungere som et supportsystem for informationsmedarbejderne hos G-TIC, Gøteborgs trafikinformationscenter.

I dag ejes og drives systemet af Västtrafik, men informationen på stoppestederne er baseret på de principper, som Infracontrol var med til at udvikle for mere end 10 år siden.